En intens uge i laboratoriet
Hvem får Romanée-Conti? Hvem bliver borgmester i Pommard? Og hvem vinder auktionen om Bâtard-Montrachet? Det har været en intens uge i laboratoriet. Burgundista, spillet, der handler om at bygge det mest prestigefyldte domaine i Bourgogne, er blevet testet på kryds og tværs.
Regler og mekanikker er blevet prøvet af og finjusteret, og spillet er kommet et stort skridt tættere på sin endelige form: et enkelt spil, der er svært at vinde, men sjovt at spille for alle - uanset hvor meget de ved om Bourgognes marker og vine.
Kæmpe tak til alle jer forsøgskaniner, der har lagt vejen forbi Nansensgade i ugens løb. Tak for entusiasmen, jeres ris og ros og ikke mindst for jeres tid og energi på det lille projekt. Det har været guld værd.
Næste testspil finder sted mandag d. 14. september.